I begyndelsen af sidste år lancerede Barack Obama en målsætning om at fordoble amerikansk eksport i 2015. Ambitionen indebærer, at eksporten stiger fra $1 bio. til $2 bio., og der skabes to millioner nye jobs. I denne måned har Obama så bedt USA’s små og mellemstore virksomheder (SMV’er) bidrage til, at målsætningen nås. Han offentliggjorde bl.a. et program, der skal identificere 5.000 små virksomheder med eksportpotentiale og hjælpe dem i gang, ligesom der er sat mål om at fordoble lånegarantierne til små amerikanske eksportvirksomheder til i alt $9 mia. i 2015.

Initiativet falder utvivlsomt på et tørt sted. Amerikanernes problemer med at skabe nye jobs er velkendte, og ligesom i Danmark er det blandt SMV’erne, at hovedparten skabes. Men med krisen i frisk erindring vil de færreste ansættelser ske, før de kan retfærdiggøres af en øget omsætning. Situationen udviklede sig således til lidt af et Catch 22, idet den nationale sammenslutning af selvstændige (National Federation of Independent Business) tidligere på måneden havde offentliggjort en undersøgelse, der viste, at amerikanske SMV’er identificerer manglende salg som deres største udfordring. Det lyder måske umiddelbart indlysende, men de foregående 20 år var enten finansiering og renteomkostninger, skat samt dyr og ukvalificeret arbejdskraft blevet vurderet som endnu større udfordringer. Obamas plan synes derfor åbenbar. Hvis det traditionelt store amerikanske forbrug ikke er tilstrækkeligt til at hive landet det sidste stykke ud af krisen, skal eksporten gøre det – også hvis det indebærer, at den skal hjælpes på vej.

Ser man på situationen i Danmark, kan der drages mange paralleller. Opsvinget er behersket, og det nationale forbrug viser lunkne tendenser, så langt øjet rækker. Hverken de bedste muligheder for øget omsætning eller nye ansættelser. Til gengæld fik SMV’ernes bedre rammebetingelser, da Eksportkreditrådet ved årsskiftet forbedrede garantierne til deres eksport. Den maksimale garanti er på 25 mio. kr., hvilket skulle være rigeligt til at komme i gang.

Alligevel er spørgsmålet, om SMV’erne vil kaste sig over muligheden. Ser man på de tørre tal fra Danmarks Statistik formåede store virksomheder med flere end 250 ansatte og 400 mio. kr. i årlig omsætning at øge deres andel af den samlede eksport fra 67 til 75 procent i perioden fra 2000 til 2008. Vi har endnu ikke tallene, men mit bud er, at denne andel kun er blevet større under – og især på vej ud af – krisen. Presset i defensiven af vigende omsætning, kostbar finansiering og lav innovation er det nok de færreste SMV’er, der har haft kræfter til at prioritere at opdyrke nye markeder. En konjunkturundersøgelse, som Greens offentliggjorde først på året, bekræfter da også, at SMV’erne har et mere negativt syn på mulighederne. Mens store virksomheder regner med en vækst på 2,9 procent i 2011, venter SMV’erne en vækst på bare 0,9 procent.

Med tanke på de relativt høje vækstrater, der pt. opleves på vores vigtigste eksportmarkeder – Sverige og Tyskland – er dette naturligvis en paradoksal udvikling. Derfor kunne man eksempelvis tage nogle af de kræfter, der lægges i lånegarantier og eksportkredit, og lægge dem endnu tidligere i forløbet, så man fra offentlig side ikke bare rådgiver virksomheder om muligheder for eksport, men ganske enkelt finkæmmer SMV’erne og identificerer nye eksportkandidater, som kan hjælpes i gang. Og så bør man fra politisk side naturligvis melde klart ud med konkrete målsætninger. Lad os udfordre Obama’s mål om 5.000 nye eksportvirksomheder. Jeg mener 500 nye danske eksportvirksomheder absolut er realistisk og inden for rækkevidde.